Vi forsætter kampen


De tre københavnske borgmestre har i et svar på en henvendelse fra foreningen afvist at tage konkret stilling til finansiering og placering af et kolonihistoriske center, som de dog finder interessant og vigtig.

De seneste måneder har vi derfor undersøgt alternative placeringer på Christianshavn. Lige for tiden opererer vi med tre til fire muligheder. Den mest realistiske mulighed er det bevaringsværdige “kedelhus” på Papirøen. Men også Gl. Dok, som Dansk Arkitektcenter forlader om et par år, og Skindpakhuset i Strandgade er inde i billedet. Den helt optimale løsning ville være et oplevelsescenter med tilhørende arbejdende træskibsværft på Dokøen, der ejes af A.P.Møller.

I første omgang har vi besluttet at ansøge private fonde om støtte til en udviklingsfase, hvor der i samarbejde med en støttegruppe skal udarbejdes en præsentation af et konkret projekt.

Og så har Lars Kjær og Vibeke Mader af personlige årsager valgt at forlade bestyrelsen. Som fungerende formand og næstformand indtil næste generalforsamling er valgt Anders Bjørn og Anne Bahnson. Lars Kjær fortsætter som webmaster.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *