Omvisning i Vestindisk Pakhus

Foto: Marie Jagd

29. oktober 2020 kl. 17-19. Mødested: Den Kongelige Afstøbningssamling, Vestindisk Pakhus, Toldbodgade 40, 1253 København K

  • Henrik Holm (Museumsinspektør, Den Kgl. Afstøbningssamling, SMK)
  • Sine Smed (Ph.d. i litteraturhistorie)
  • Lars Kjær (Formand, Kolonihistorisk Center)

Få et unikt indblik i Vestindisk Pakhus, når Kolonihistorisk Center byder indenfor i den historiske bygning, som normalt er lukket for offentligheden. Museumsinspektør Henrik Holm viser rundt og fortæller om bygningens historie; fra tiden som pakhus for vestindiske kolonialvarer, produceret ved slavegjortes slid, op til i dag, hvor den huser Den Kongelige Afstøbningssamling. Og ph.d. Sine Smed fortæller om personer, som gjorde oprør imod det koloniale system, og hvis kamp bl.a. æres i skulpturen Queen Mary, der står uden for pakhuset.

LUKKET FOR TILMELDNING