Generalforsamling og Dagsorden

INDKALDELSE TIL GENERALFORSAMLING I FORENINGEN FOR KOLONIHISTORISK CENTER

Foreningen for Kolonihistorisk Center indkalder til generalforsamling:

Onsdag den 5. april. kl. 19-21.30 i Christianshavns Beboerhus, Dronningensgade 34, 1. sal, 1420 Kbh. K.

Medlemmer, der ønsker punkter på mødets dagsorden, skal iht. til vedtægterne sende dem til bestyrelsen senest den 22. marts, hvorefter den endelige dagsorden fremsendes senest den 29. marts.

Til generalforsamlingen håber vi at mødes med et bredt spektrum af de mange forskellige personer, som i disse år arbejder seriøst med Danmarks rolle i kolonihistorien og kolonialismens konsekvenser, formidlet gennem forskning, undervisning, faglitteratur, dokumentarisme, skønlitteratur og andre kunstformer. Det er vores overbevisning, at de ovennævnte forskelligartede udtryk på sigt vil have væsentlig, individuel og indbyrdes fordel af et fysisk samlingspunkt – et center – hvor viden og udtryk forankres, diskuteres og udbredes.

Denne overbevisning ligger til grund for foreningens vision:

Med afsæt i dansk kolonihistorie vil Foreningen for Kolonihistorisk Center arbejde for bred folkelig anerkendelse af kolonialismens kendsgerninger og konsekvenser. Et fysisk center i hovedstaden er et vigtigt strategisk led i denne proces, og vi anbefaler en placering på Christianshavn.

Vores forening ønsker at være inkluderende samt at kende sine interessenter og medlemmer, og derfor beder vi alle nuværende og/eller kommende medlemmer om at forberede følgende:

1 minuts præsentation af dig selv, der beskriver, hvorfor eller hvordan du arbejder med kolonihistorien og dens perspektiver.

Præsentationen er frivillig og af hensyn til mødets længde nødt til at holdes inden for den angivne tidsramme.

I arbejdet med at forstå og fortolke kolonihistorien, er det nødvendigt med en inkluderende og ikke-eurocentrisk tilgang, hvorfor vi understreger, at alle interesserede, det være sig nuværende medlemmer, personer, som har tilsluttet sig foreningens støtteerklæring , og ikke mindst de af os, som også i nutiden er mærket af kolonialismens konsekvenser, er velkomne.

Der vil være mulighed for at tegne medlemskab (DKK 100) ved mødet, hvis man ønsker stemmeret (kontant eller MobilePay).

___________________________________________________

DAGSORDEN for GENERALFORSAMLING i

FORENINGEN FOR KOLONIHISTORISK CENTER

Onsdag den 5. april. kl. 19-21.30 i Christianshavns Beboerhus

Dronningensgade 34, 1. sal, 1420 Kbh. K.

  1. Valg af dirigent
  2. Valg af referent
  3. Bestyrelsens beretning
  4. Godkendelse af regnskab
  5. Budget, herunder fastsættelse af det årlige kontingent
  6. Medlemmer og støtter præsenterer sig selv, hvis de har lyst (max 1 minut per person)

Pause.

  1. Vedtægtsændring nr. 1:

Bestyrelsen stiller forslag om at bestyrelsen udvides med 2 medlemmer. Anledning er at der er brug for flere medlemmer til at løse de fremtidige opgaver.

Den nuværende formulering i vedtægernes § 4 Generalforsamling lyder:

På generalforsamlingen vælges 2 bestyrelsesmedlemmer og en kasserer på lige år og 2 bestyrelsesmedlemmer på ulige år. Alle valg gælder for to år.

Ændringsforslaget lyder:

På generalforsamlingen vælges 3 bestyrelsesmedlemmer og en kasserer på lige år og 3 bestyrelsesmedlemmer på ulige år. Alle valg gælder for to år.

Generalforsamling skal endvidere godkende, at der i indeværende vælges 4 medlemmer til bestyrelsen, så den bliver fuldtallig.

Formanden begrunder bestyrelsens ønske om vedtægtsændring inden afstemningen om vedtægtsændring.

  1. Opstillede medlemmer har mulighed for at præsentere sig selv (2 minutter).

Uden vedtagelse af vedtægtsændringsforslag nr. 1:

Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer

Hvis vedtægtsændringsforslag nr. 1 er vedtaget:

Valg af 4 bestyrelsesmedlemmer

  1. Valg af to bestyrelsessuppleanter for et år
  2. Valg af revisor og revisorsuppleant for et år
  3. Eventuelt.